Skiinstruktør Kursus Zermatt Schweiz

Skiinstruktør Kursus Zermatt Schweiz

Skiinstruktør Kursus, Zermatt Schweiz

 

Bliv skiinstruktør i efteråret 2018 i Zermatt

Sabbatår/Karrierepause – Kunne du tænkte dig at arbejde som skiinstruktør? Nu har du chancen! Vi tilbyder skiinstruktørkurser i Zermatt, Schweiz allerede i efteråret 2018.
Start dato: 1. Oktober 2018

Hvorfor skal du vælge os og hvorfor nu?

Nogle ting i livet kan bare ikke vente!
Er du kørt surt i jobbet, trænger du til en pause fra skolebænken, eller ønsker du at skabe dig en karriere i skiindustrien? Så er vi klar til at hjælpe dig på vej mod dine drømme.
Kun det bedste er godt nok. Vi har selv været i din situation og ud fra vores erfaring vil vi skabe den bedste uddannelse for dig. Vores skiinstruktørkursus er ikke kun et kursus, men en oplevelse for livet. Vi ønsker alle skal have den bedste oplevelse og sætter derfor stor pris på kun at tilbyde det bedste.
Hvis du kan lide at stå på ski og elsker at opholde dig i bjergene, så starter dit eventyr som skiinstruktør her.
Al undervisning, eksaminer osv. vil foregå på engelsk, da vi har et internationalt kursusmiljø.
Skiinstruktør Kursus SabbatårZermatt, Matterhorn glacier, Schweiz.
Photo Mathias Bjørn
På billedet ser du det magiske Matterhorn bjerg, som blandt andet er kendt fra Tobleronechokoladen. I forgrunden ser du Zermatt, en by som er vel besøgt af både bjergbestigere, vandrere og skiløbere året rundt.
Efteråret i Matterhorndalen er en fantastisk oplevelse. Se skoven der omringer byen med sine smukke farver, opleve hvordan sneen falder og omgivelserne skifter fra det farverige efterår til en hvid vinter.
Zermatt er det højeste skiområde i Europa, næsten 4000 meter på det højeste punkt (Klein Matterhorn cable car). Det sikrer de mest pålidelige sneforhold i Europa og betyder, at Zermatt er et at de bedste steder at stå på ski om efteråret.
Træningen
Kurset er organiseret og styret af profesionelle trænere med mere en 10 års erfaring indenfor sportsundervisning. Vi er ikke bare skiinstruktører fra en tilfældig skiskole. Vi er et trænerhold, der har arbejdet sammen i mange år og sætter en ære i at skabe det perfekte kursus for dig.
Kursusprogrammet er planlagt ned til mindste detalje af en sportstræner og skiinstruktør eksaminator. På den måde får du mest ud af hvert enkelt sekund på sneen hver dag.
Vi træner mandag til fredag hver uge, hvor hver enkelt dag består af 3 timers skiløb om morgenen, frokostpause og 2 timers skiløb om eftermiddagen.
Zermatt Schweiz
I træningen er der både fokus på udvikling af dit eget skiløb og hvordan du planlægger, tilrettelægger og gennemfører undervisning af andre. Vi vil blandt andet fokusere på, hvordan du udvikler din carving, korte sving, pukkelpist og powder skiløb. Udover disse almindelige teknikker, vil der også være en kort introduktion til freestyle og lavinefarer.
På undervisningssiden arbejder vi meget alsidigt, både med hvordan du håndterer en gruppe elever, og hvordan du udvikler den enkeltes skiløb.
I weekenderne er der fri, hvilket giver mulighed for selv at stå på ski, tage en pause eller udforske de smukke omgivelser omkring Zermatt. For de mere eventyrlystne er der mulighed for weekendture til nærliggende byer.
Vi ved at træning i højderne, kan gøre folk trætte på forskellige måder og har derfor tilpasset nok fritid ind i programmet, til at alle kan få det optimale ud af deres træning.

Detaljeret oversigt

Skitræning inkluderer: best ski instructor course

– Skiteknik
– Undervisnings- og ledertræning
– Videoanalyse på personlig skiteknik
– Videoanalyse til undervisningsudvikling
– Lavinefarer
– Introduktion til freestyle skiløb
– Førstehjælpskursus (skal haves for at være skiinstruktør)
Om eftermiddagen og aftenen er der inkluderet: (1 gange om ugen)
– Lektioner omkring anatomy og biomechanics baseret på skiløb
– Ugentlig drylandtræning og udstrækningstimer
– Lektioner omkring kost og ernæring i forbindelse med sport
– Lektioner omkring undervisningsmetoder
Er det første gang du er væk fra Danmark alene, skal du ikke være nervøs. Vi har en teamleder som sørger for, at teamet har det godt og hjælper dig med at lære området at kende. Teamlederen har stor erfaring og viden inden for coaching, skiinstruktørundervisning samt stor kendskab til Zermatt. Teamlederen er derfor den perfekte støtte gennem sæsonen.

Forberedelse træning

Vores styrke- og konditionstræner er til rådighed for hjælp med fysisk forberedelse før kurset. Vi kan hjælpe med at skræddersy et træningsprogram specifikt fokuseret på skiløb eller blot hjælpe med at ændre lidt i dine rutiner, så du kan få det mest mulige ud af kurset. Vi står til din rådighed lige så snart, du kontakter os.

Eksamen

Kursusprisen inkluderer IASI (Irish association of snowsports instructors) level 1 og level 2 eksaminer.
Ski instructor training europe
Level 1:

Eksamen afholdes efter 3 ugers træning På den måde har vi rigeligt med tid til at forberede dig til eksamen og give dig den bedste mulighed for succes. (Note: Hvis eksamen ikke beståes, vil der være en reeksamen senere i kurset.) IASI level 1 giver mulighed for at undervise indendørs og på dryslopes.

Level 2:

Eksamen afholdes sidste uge i november lige før vintersæsonen starter. Det giver dig mulighed for at ansøge om jobs ved skiskoler i Zermatt eller andre skiresorts rundt omkring i verden. IASI level 2 giver mulighed for er undervise selvstændigt udendørs og arbejde frit i hele verden.
IASI er anerkendt af de fleste europæiske lande og størstedelen af skiskolerne i verden.

Karrieremuligheder

Fordelene ved at tage skiinstruktørkurser i efteråret er, at du får mulighed for at få kontakter i skiindustrien allerede inden vintersæsonen starter. Under kurset har du mulighed for at ansøge om jobs hos skiskoler rundt omkring i Europa og forskellige andre steder i verden, f.eks. Japan og Canada.
Vi og vores kontakter i skiindustrien vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig med at finde jobs hos skiskoler i Canada, Schweiz, Østrig eller andre steder i verden.

Indkvartering og mad

Som en del af prisen sørger vi for, at du har et sted at bo. Vores chalets er super hyggelige, nyrenoverede og fuldt møblerede, med beliggenhed midt i byen, kun 5 minuter fra Zermatt hovedgade og togstationen.Skiinstruktør Kursus
Klein Matterhorn liften er kun 10 minutters gang fra vores chalet, og hvis du ikke ønsker at gå, kører der gratis busser lige udenfor døren.
Ugentlig rengøring og skift af sengetøj er inkluderet i prisen. Morgenmad og aftensmad er ligeledes inkluderet og vil blive serveret 5 dage om ugen (mandag – fredag). Super frisk og lækkert mad lavet på dagen, som sikrer dig den næring, du har brug for under din træning.

Ture og oplevelser

Vi ønsker kun at tilbyde kurser, som vi selv har lyst til at deltage i, hvilket betyder, vi tager udgangspunkt i de bedste oplevelser og erfaringer, vi selv har haft. Vi meget opmærksomme på at bruge kurset optimalt, både i forhold til uddannelse som skiinstruktør og i forhold til de bedst mulige oplevelser.

 

Ski instructor training europe
Vi har også sørget for at holde weekenderne fri, så de eventyrlystne har mulighed for at udforske Valais regionen, som er den region Zermatt er en del af. Inden for en time har du muligheder for at tage til byer som Vips og Brig ved hjælp af den fantastiske Schweiziske offentlige transport, der rent faktisk kører til tiden. Inden for 2 timer kan du komme til Sion, som er hovedstaden af Valais regionen. Det er en fantastisk smuk gammel by. Valais har en stor og stærkt tradition for vin, og oktober er en af de bedste måneder at udnytte denne tradition og smage en masse forskellige schweiziske vine.

Kvalifikationer

For at få det mest mulige ud af kurset, anbefaler vi, at du har minimum 10 ugers skierfaring. Alle former for tidligere træner- eller undervisningserfaring er en stor hjælp med henblik på undervisningsdelen af eksaminerne. Vi er her for at give dig de bedste muligheder for at bestå eksaminerne og give dig så meget viden som muligt. Du kan stadig godt deltage i dette kursus, selvom du ikke opfylder alle vores anbefalinger. Lad være med at gå i panik, hvis du aldrig har undervist før.
At være i fysisk god form og klar til lange dage med meget skiløb, i højder op til næsten 4000 meter, vil gøre kurset nemmere og give en bedre oplevelse. Vi er her for at hjælpe dig, og står til din rådighed med anbefalinger, tips og tricks på fitnesssiden, lige som vi rådgiver med hensyn til skiudstyr, både før og under kurset.
Hvis du har nogle spørgsmål, så være ikke bange for at kontakte os på email
info@diamondstrainingcentre.com.
Vi ser frem til at se dig på vores kursus og give dig en “once in a lifetime experience”.
Subzero Coaching Træner Team.
Billeder af Mathias Bjørn 
 

Skiinstruktør kursus Zermatt Skiinstruktør kursus Zermatt Schweiz.